Tabt data

Vi lever i en digital tidsalder, hvor mere og mere opbevares digitalt. Derfor er det også enormt frustrerende når vores enheder ikke længere fungerer som de bør og vores personlige, såvel som arbejdsrelaterede filer, pludseligt er utilgængelige.

Alt elektronik, herunder også din computer, er tilbøjelig til at fejle på et tidspunkt og nærmest som var det programmeret, opstår det når man mindst venter det. Heldigvis er det langt fra alle indleverede sager, hvor fejlen ligger på lagringsenheden – men når det gør, ser vi altid hvor meget det påvirker og hvilke konsekvenser det har for vedkommende.

Derfor tager vi det også med stor alvor når vi påtager os sådanne opgaver – for det ér altid alvorligt når der er tale om tabt data, uagtet om det hedder sig en bachelor opgave eller billeder og videoer med affektionsværdi.

Oplever du fejl på din eksterne harddisk, eller har du ved uheld slettet nogle filer? Så besøg værkstedet i Skovby mellem Aarhus og Silkeborg, så vi kan lokalisere fejlen. Du er også velkommen til at benytte formularen til højre, så besvarer vi dig så hurtigt som muligt.

Har du behov for at få gendannet data?




    Gendannelse af slettede filer

    Har du været uheldig at slette nogle filer, som slet ikke skulle have være slettet? Vi kan hjælpe dig med at få dem tilbage. Ofte er opgaven i sig selv mht. slettede filer ikke særlig kompliceret, men det er vigtigt, at du ikke benytter din enhed mere end nødvendigt og allerhelst slet ikke. Jo hurtigere du får enheden indleveret på vores værksted, des større er chancerne for at vi kan genskabe filerne uden de har taget skade.

    Eksterne lagringsmedier

    Datacity får rigtig ofte spørgsmål, om vi også kan gendanne data på eksterne harddiske – og til det kan vi jo kun svare ja. Når det drejer sig om datagendannelse er der ikke forskel på, om det er en intern eller en ekstern lagringsenhed. Med andre ord, selv hvis det er en gammel IDE harddisk, en NVMe SSD, USB-nøgle eller en anden enhed hvorpå der kan lagres data, er det potentielt muligt at genskabe data.

    Defekte drev

    Nogle gange får vi drev ind, som er så beskadiget at der kræves udskiftning af enhedens dele, og andre gange kan der blot være tale om bagateller. Uanset hvilke fejl det måtte være, laver vi altid en individuel vurdering og et gennemtjek, før vi påbegynder den egentlige datagendannelse. Ring gerne, eller send os en mail, hvis du mistænker fejl på din lagringsenhed.

    Computeren kører i ring

    Når ens computer kører i en boot-loop, hvad end det er en Windows eller Mac, og den gentagne gange bare genstarter uden at kunne starte styresystemet, kan det i værste fald være en indikation på at der er et alvorligt problem. Dette problem kan være opstået pga. hardwarefejl (heraf lagringsenheden), et beskadiget styresystem eller driverkonflikter. Uanset hvilken årsag det måtte være, er det vigtigt at din data først og fremmest sikres, såfremt den kan.

    Ransomware og kryptering

    Det er ikke alt i den digitale verden, som er ren slaraffenland. Der findes utallige af lumske metoder hvorpå almen brugere hver dag bliver snydt online. Det være sig alt fra phishing mails og opkald fra “hjælpsomme” personer der udgiver sig for at være fra Microsoft, til ondsindet software som vira, adware og malware. Der er dog en metode, som ifølge os, skiller sig helt ud fra de andre, kaldt ransomware.

    Kort fortalt, krypteres (låses) din data, så alle filer bliver utilgængelige. Du kan se filerne, men du kan ikke åbne dem, da der i stedet popper en meddelelse op, som fortæller at den eneste måde man selv kan genvinde filerne tilbage, er ved at anvende dekrypteringsnøglen, som kun udleveres såfremt du betaler gruppen løsepenge – som vi selvfølgelig anbefaler at man ikke gør. Der er set massere af tilfælde, hvor folk har betalt og alligevel ikke fået dekrypteringsnøglen.

    Datacity, heraf Aarhus IT Service, har siden Cryptolocker og Cryptowall blev skabt, hjulpet mange kunder med at få deres filer tilbage, hvad end det har været ved at bryde krypteringen eller ved at genskabe filerne fra før de blev krypteret. Nogle af sagerne, har vi udført i samarbejde med tredje-parts programmører og selskaber, og andre uden. En ting er dog sikkert, får du krypteret dine filer af disse scammer-grupper, må du endelig ikke falde for deres pengeafpresning, derimod: sluk enheden og henvend dig til os eller andre professionelle, der kan hjælpe dig med at få din data tilbage hurtigst muligt.

    Indre/ydre skader

    Trods vi dog reparerer harddiske, hvad end det er firmware, mediafejl, “ydre dele” som et beskadiget print eller controller, så påtager vi os ikke selv opgaver hvor der er tale om defekte “indre dele”. Modtager vi fx en harddisk, der laver de klassiske klik-lyde pga. “læsearmen” eller andre fysisk beskadiget dele, foretages reparationen hos vores kære samarbejdspartner, Danmarks bedste datagendannelsesspecialist, da vi ikke har faciliteterne i huset (eksempelvis et ISO-5 certificeret cleanroom) til at behandle sådanne type skader. 

    Vi får desværre af og til harddiske ind, hvor kunden enten selv har haft åbnet op for harddisken, eller måske har haft nogen til at forsøge en reparation mod betaling, uden de har haft kompetencerne og/eller udstyret til dette. Ofte resulterer dette i en meget værre tilstand end før, uanset om intentionerne måske har været gode. Derfor ser du heller ikke vores team, åbne op for en harddisk, men derimod at vi kan tilbyde at videresende og behandle sagen hos vores samarbejdspartner.