7 alternativer til YouTube

7 alternativer til youtube

Alternativer til YouTube

Der er ingen tvivl om, hvem der sidder på tronen, når man taler om videodelings-platformer – og det er såmænd heller ikke uden grund. For med over 2.6 billioner brugere verdenen over (iflg. Statista 2022), kan man vidst godt roligt stemple YouTube som konge af denne type medie-sider. Det betyder dog ikke, at man ikke kan finde andre vækstende medier, der ganske vidst også har et godt tag i den hårde branche, og derfor vil vi kaste lidt lys over dem som vi mener er værd, at holde øje med og som bestemt kan benyttes som alternativ til medie-giganten YouTube.

OBS: Da flere af disse alternativer, er decentraliserede videodelings-platforme, hvor bl.a. censur er en by i Rusland, er det altså ikke alle, som er lige børnevenlige.

DTube
Ved første øjekast, ligner DTube jo egentlig blot en kopi af YouTube (YT). Medie-siden har stort set det samme simple design som YT og dets interface (eller brugerflade) er meget lig den du finder på YT. Men det er såmænd også det eneste, som de to har til fælles – for modsat vor alles YouTube, så er DTube, som i øvrigt står for “Decentralized Tube”, en decentraliseret videodelings-platform hvor du, som bruger, selv bestemmer hvad du vil og må se.

Og nå ja – hvis man går op i den slags, kan man sågar tjene tokens (crypto) på at uploade eller bedømme indhold på siden.

dtube

Metacafé / Videoshub
Hva’ gjorde folk før der fandtes YouTube? De så MTV! Og de som ikke gjorde, surfede rundt på nettet og endte af og til på Metacafé. For denne side, havde faktisk et ret godt tag på medie-branchen omkring 2003. Herpå blev der uploadet og set videoer, ganske vidst på en anden måde end i dag, men alligevel var dette stedet, når det gjaldt videodeling.

Senere i 0’erne blev videodelings-platformen dog overrumplet af YouTube og Dailymotion. Og ja, MTV stoppede egentlig også med at være en musik-kanal. I 2021 “lukkede” Metacafé så pga. inaktivitet og dets sociale medie-sider blev forladt.

I dag har “Videoshub” (som også var en ting, back in the days) taget over for den pensionerede Metacafé og de fik faktisk i samme anledning, enormt meget omtale efter et tweet, hvilket må siges skabte liv tilbage på siden.

videoshub

Archive.org
Vores allesammens bibliotek på nettet. Og ja, trods der nok ikke er samme swipe/scroll-effekt at finde her (som når folk glo’r short-vids) kan det famøse “Internet Archive” alligevel noget, som de andre ikke kan.

På platformen, der nok er mest kendt for sin World Wide Web-arkiv “Wayback Machine”, findes der et hav af videoer, som du ikke finder andre steder. Man kan finde timeviser af ældre dokumentarer, historiske videoer og udsendelser, film, billeder og endda også e-bøger. Ja, faktisk alt digitalt med en vis alder, er til at finde på archive. Søg på udgivelsesår, alder, titel, genre osv. og find videoer, du ikke har formået at finde andre steder.

Noget vi især fandt interessant på det enorme arkiv, er dets millioner af programmer, cd-rom images, multimedier og freeware – ja, sågar software dateret tilbage til bl.a. 80erne (seriøst, 80erne!) som dengang var det vildeste shit – det er dæl’me sjovt! 

archive

9GAG Videos
Der er ikke særlig mange, som ikke kender til, eller ikke har hørt om 9GAG. Men trods det, skal dets video-sektion alligevel nævnes – om ikke andet, så folk kan få styrketrænet deres swipe/scroll/slide-fingre.

For det er især her, at der scrolles løs med de enorme mængder af både sjove, underlige, inspirerende, knapt-så-inspirerende og ikke mindst mærkværdige shorts, memes og GIFs som er, at finde på 9GAG. For trods de sekundkorte videoer, skal ens tid i hvert fald nok forgå.

9GAG

Dailymotion
Franskeren må ha’ fat i den lange ende – for med over 300 millioner brugere månedligt, er Dailymotion den andenstørste videodelings-platform og helt klart et potent bud på en alternativ til YouTube. Faktisk er der brugere, som nærmest helt religiøst skiller vandene, hvad angår Dailymotion og YT.

Ja, faktisk lidt ligesom Microsoft og Apple. 

dailymotion

Utreon
Her er bestemt en side, som er værd at holde øje med. Utreon er forholdsvis ny på markedet, men de har allerede formået, at få et godt brugerantal på relativt kort tid – mange kalder sågar siden for den nye generations videodelings-platform. Sidens design og brugerflade er minimalistisk og nem at manøvrere rundt på og de førende topics spottes hurtigt!

utreon

Peertube
Denne videodelings-platform er også relativ ny på markedet, og er stadigvæk under udvikling. Peertube blev skabt af webudvikleren, Chocobozzz i 2017, som et P2P-alternativ til YouTube, hvor WebTorrent-protokollen benyttes til at dele videoer. 

Pt. er det ikke det bedste alternativ, men hvis man har in mente, at der stadig udvikles på Peertube, og hvis deres roadmap lykkedes, kan denne gratis, open-source og decentraliseret platform, faktisk godt gå hen og blive en solid konkurrent til YT.

Peertube
Kender du nogle videodelings-platforme, som vi bør nævne? Så smid endelig en kommentar!

4 tanker om “7 alternativer til YouTube

  1. hassan siger:

    Tark, jeg har længe ledt efter et alternativ til youtube for de har alt for mange reklamer nu. Jeg bruger mest playeur/utreon nu. <33

    • Admin siger:

      Hej Hassan,

      Fedt at høre.
      Vi er selv glade for, at der selvfølgelig findes alternativer – men vi må da nok indrømme, at YouTube er den vi benytter mest. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *